Vikingetiden (800 - 1050 e.Kr.)
Vikingetiden var en tid, hvor befolkningen stadig opdyrkede jorden og boede på deres gård. Samtidig opstod de første egentlige byer som Ribe og Hedeby, og der var en livlig udveksling af varer på kryds og tværs. Både ved krigeriske overfald og ved fredelig handel kom en række genstande til Danmark. Riget samledes omkring en kongemagt med base i Jelling, men med en række støttepunkter rundt om i landet. En stor omvæltning i denne periode blev overgangen til en ny religion. De nordiske guder som Odin og Thor blev forkastet til fordel for kristendommen. Landet var under påvirkning udefra, hvilket førte til store forandringer.
Vikingerne var ikke specielt troende. troen var baseret på sædvane, og at man mente, at alle folk havde deres egne guder som man respekterer. Vikingernes tro var altså tolerant overfor andre trosretninger, men samtidig eksklusiv for vikingerne. Nordiske religion var med til at gøre dem til dedikerede krigere, der altid kæmpede voldsomt, som gjaldt det livet ... eller måske skulle man sige, at det gjaldt døden: Asetroen, der er beskrevet i den nordiske mytologi, fremhæver, at en rigtig mand skal dø i kamp, for at ende sine dage som kriger i Asgård blandt guderne. En vikingekriger, der dør af alderdom eller sygdom i sin seng, (lider strådøden) og ender i Hel, et trøstesløst sted under Asgård, hvor Hel hersker over de ulykkelige sjæle. En rigtig viking frygtede denne død og var derfor ikke bange for krig og kamp. Man betragter traditionelt vikingernes plyndring i 793 af klosteret Lindisfarne i England som overgangen fra jernalder til vikingetid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar