Kvinden fra himlingøje
På billedet ser vi skelettet af en kvinde imellem 40-50 år fra 1949-2, første halvdel af 3 årh. e.Kr. Kvinden havde et stort dragtspænde af sølv med runeindskrift, og fem mindre sølvspænder. I munden har kvinden et guld-stykke, en såkaldt Charonsmønt som betaling til rejsen til dødsriget.
I jernalderen blev de døde enten begravet eller brændt på et bål. Resterne fra bålet blev lagt i en krukke og begravet i jorden. Det var almindeligt at få ting med i graven. Formentlig troede jernalderfolket, at man skulle bruge tingene i et liv efter døden. Gaverne kunne være lerkar med mad, personens ejendele, krigerudstyr, red-skaber, smykker og ædelt metal. Man ved ikke helt hvilken tro man havde dengang, men måske en frugtbar-hedsreligion.
I jernalderen blev de døde enten begravet eller brændt på et bål. Resterne fra bålet blev lagt i en krukke og begravet i jorden. Det var almindeligt at få ting med i graven. Formentlig troede jernalderfolket, at man skulle bruge tingene i et liv efter døden. Gaverne kunne være lerkar med mad, personens ejendele, krigerudstyr, red-skaber, smykker og ædelt metal. Man ved ikke helt hvilken tro man havde dengang, men måske en frugtbar-hedsreligion.
I 2. årh. f.Kr. blev liget af en kvinde lagt i en gammel tørvegrav i Huldremosen. Et voldsomt hug, med et skarpt redskab, havde hugget højre overarm næsten over, inden kvinden døde. De særlige iltfattige forhold i mosen gjorde at kvinden blev bevaret som moselig med hud, hår, tøj og maveindhold. Hun blev fundet og gravet op i 1879, da en arbejder skar tørv i Huldremose. Som de fleste moselig, der er fundet i Danmark, var kvinden fra Huldremose fuldt påklædt. Hun var iført en nederdel af uld, et tørklæde og to skindkapper. Kvinden var mere end 40 år gammel, da hun endte i mosen. Hun var altså en ældre kvinde, når man ser på levealderen i jernalderen. Fundet af hende har givet næring til mange forskellige diskussioner og tolkninger gennem tiden. En mulig tolkning er, at hun blev dræbt og efterfølgende ofret i mosen.
Gundestrup-kedlen
I 1891dukkede en kostbar sølvkedel, Gundestrup-kedlen, op under tørvegravning i Rævemosen i Him-merland. Og den menes at være uhyre værdifuld i sin tid. Kedlen var sat ud i mosen - et værdifuldt offer til de højere magter. Dens motiver drager beskuerem ind i et fremmed univers langt fra den befolkning, som satte den ud i den nordjyske mose. Elefanter, løver og flere guder fremstillet i en fremmed stil viser kedlens oprindelse i fjerne egne mod syd eller sydøst. Og det er sagt at den enten er et krigsbytte fra thrakerne, fra formentligt Sydvestrumænien eller Nordvestbulgarien, da den har mange forskellige mønstre fra deres teknik. Den kunne også have været en gave til en stor høvding. Dvs. at den kan have været stjålet eller vundet i kamp, eller givet til en stor høvding i håb om at der kunne være fred. Præcist hvor den blev skabt, står åbent. Kedlen kan være brugt som beholder ved rituelle drikkegilder.
Skrevet af Rasmus Nielsen, Pernille Visby & Sarah Hertz.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar