Velfærdssamfundet 1915-2000

Dansker i tysk uniform
Nogle danskere valgte at komme i tysk uniform, fordi de har ment at det var det rigtige. De danskere har støttet op om de holdninger de nazistiske soldater stod for.
De danskere der boede i Tyskland, men følte sig helt danske, blev tvunget til at kæmpe for Tyskland.

På et tidspunkt blev det synligt for danskerne at der også var en anden tro, nemlig jøderne. I 1943 begyndte tyskerne at gå efter de danske jøder. Men de fik ikke ram på så mange, da de danskere der var i krig for Tyskland, hjalp dem over til det neutrale Sverige. Omkring 7000 jøder nåede at flygte til sikkerheden i Sverige.

 Seksualitet
I 70'erne mente man at seksualiteten blev undertrykt i ægteskabets rutine. I mange religioner var det ikke tilladt at være seksuelt aktiv før ægteskabet.
Men i 80'erne vendte sex tilbage i parforholdene, og stort set al sex var tilladt, så længe det var sikkert.
I 1989 indførte Danmark registreret partnerskab mellem homoseksuelle som det første land.
Bare for 10 år siden, måtte man ikke have sex før ægteskabet, men nu er det også tilladt mellem homoseksuelle.

Christiania  
Fristaden Christiania blev etableret i 1971, hvor unge og især hjemløse flyttede ind og snart blev det 34 hektar store område befolket og gjort til et socialt eksperiment med egne instutioner.
Fristaden har igennem årene blevet truet med nedlæggelse. Den åbenlyse handel med hash har ikke gjort indstillingen til området bedre. Dog er Christiania blevet et af Københavns største turistmål.
De mennesker der bor i Christiania er ikke typiske kristne, men de prøver at finde ud af deres religion.

Kvinden fra himlingøje, kvinden fra Huldremose og Gundestrup-kedlen

 Kvinden fra himlingøje

På billedet ser vi skelettet af en kvinde imellem 40-50 år fra 1949-2, første halvdel af 3 årh. e.Kr. Kvinden havde et stort dragtspænde af sølv med runeindskrift, og fem mindre sølvspænder. I munden har kvinden et guld-stykke, en såkaldt Charonsmønt som betaling til rejsen til dødsriget. 
  I jernalderen blev de døde enten begravet eller brændt på et bål. Resterne fra bålet blev lagt i en krukke og begravet i jorden. Det var almindeligt at få ting med i graven. Formentlig troede jernalderfolket, at man skulle bruge tingene i et liv efter døden. Gaverne kunne være lerkar med mad, personens ejendele, krigerudstyr, red-skaber, smykker og ædelt metal.  Man ved ikke helt hvilken tro man havde dengang, men måske en frugtbar-hedsreligion.

 Kvinden fra Huldremose 
 
I 2. årh. f.Kr. blev liget af en kvinde lagt i en gammel tørvegrav i Huldremosen. Et voldsomt hug, med et skarpt redskab, havde hugget højre overarm næsten over, inden kvinden døde. De særlige iltfattige forhold i mosen gjorde at kvinden blev bevaret som moselig med hud, hår, tøj og maveindhold. Hun blev fundet og gravet op i 1879, da en arbejder skar tørv i Huldremose. Som de fleste moselig, der er fundet i Danmark, var kvinden fra Huldremose fuldt påklædt. Hun var iført en nederdel af uld, et tørklæde og to skindkapper. Kvinden var mere end 40 år gammel, da hun endte i mosen. Hun var altså en ældre kvinde, når man ser på levealderen i jernalderen. Fundet af hende har givet næring til mange forskellige diskussioner og tolkninger gennem tiden. En mulig tolkning er, at hun blev dræbt og efterfølgende ofret i mosen.



Gundestrup-kedlen








 I 1891dukkede en kostbar sølvkedel, Gundestrup-kedlen, op under tørvegravning i Rævemosen i Him-merland. Og den menes at være uhyre værdifuld i sin tid. Kedlen var sat ud i mosen - et værdifuldt offer til de højere magter. Dens motiver drager beskuerem ind i et fremmed univers langt fra den befolkning, som satte den ud i den nordjyske mose. Elefanter, løver og flere guder fremstillet i en fremmed stil viser kedlens oprindelse i fjerne egne mod syd eller sydøst.   Og det er sagt at den enten er et krigsbytte fra thrakerne, fra formentligt Sydvestrumænien eller Nordvestbulgarien, da den har mange forskellige mønstre fra deres teknik. Den kunne også have været en gave til en stor høvding. Dvs. at den kan have været stjålet eller vundet i kamp, eller givet til en stor høvding i håb om at der kunne være fred. Præcist hvor den blev skabt, står åbent. Kedlen kan være brugt som beholder ved rituelle drikkegilder.  



Skrevet af Rasmus Nielsen, Pernille Visby & Sarah Hertz. 

yngre stenalder

Begravelser, ofringer og andre sjove ting
Gravpladserne i stenalderen
Stenalderen varede fra ca. 13.500 år f.kr og sluttede omkring 1.800 år f.kr. Hvor af den yngre stenalder varede fra ca. 4000 år f.kr. Grunden til at det bliver kaldt stenalderen er at man i denne periode kun kendte til redskaber lavet af sten, træ eller i sjældne tilfælde lavet af metal af meget lav kvalitet. Man ved ikke med sikkerhed hvilken slags religion de havde dengang men en form for tro havde de uden tvivl. Måden man kan se det på er ved at studere deres gravpladser. De fleste mænd er begravet med en form for våben, hvorimod kvinderne enten har krukker eller smykker begravet ved deres side. Grunden til at man gjorde dette var at man troede på at en jæger skulle kunne beskytte sig selv og kæmpe mod onde ånder og hvad man nu ellers lige skulle støde ind i når man nåede til åndernes verden.

Ofring
I stenalderen var det meget ofte brugt at ofre forskellige genstande, kreaturer og dyr. Måden det blev gjort på var ved at sænke den genstand man ville ofre ned i en sø eller mose. Grunden til at man begyndte at ofre den slags var at man i den yngre stenalder for alvor begyndte at blive et såkaldt bondesamfund. Hvor man før har været vandt til at flytte meget rundt og jage blev det nu meget normalt at have en fast boplads med marker som man dyrkede afgrøder på og havde kvæg gående på. Dertil kom disse ofringer som skulle sikre en god høst eller helbred hos sine dyr. Om der var en specifik tro på guder vides ikke med sikkerhed.

Smykker og krukker
Når kvinder blev begravet fulgte der ofte enten flotte smykker eller krukker med foråd med i graven. Dette var for at symbolisere den afdødes persons status og velfærd i den dødelige verden, og sikre den samme status og velvære i åndernes verden (efterlivet).
Rav var dengang af meget høj værdi og derfor blev kun de rigeste begravet med smykker af rav. Dette kunne både være mænd og kvinder.

Bronzealderen -1700 til -500

Solvognen

I bronzealderens religion var et bestemt symbol der dominerede over alle andre, det var solens rejse over himlen om dagen og gennem underverdenens mørke om natten. Symbolet kan spores igennem alle religionerne gennem tiden, tidligst 2500 år før Kristi fødsel hvor de troede på solen genopstandelse, da den kom hver morgen og gav liv til afgrøder og lavede det usikre mørke til lys. 

Armringe

Gennem bronzealderen blev der nedlagt store værdier i jorden. Det var gaver til højere magter, og af og til var de af guld. Genstandene kunne være brugt i religiøse processioner og ritualer, før de blev fjernet fra menneskenes verden. Blandt de nedlagte genstande finder vi armringe af guld. De blev som de andre offerfund fra bronzealderen lagt ned i søer, moser, kildevæld, bakker eller ved store sten. Disse armringe udgør nogle af bronzealderens betydeligste fund, og de blev lavet på mange forskellige måder både i bronze og guld.

Guld skåle

Guldskålene blev for det meste nedlagt som ofre, oftest i par og flere sæt sammen. Guldskålene er udsmykket med symboler, flere har en hank  med hestehoved. De kan være brugt som drikkebægre ved rituelle fester, hvor de muligvis har indeholdt en berusende drik. 

maya niko og mikael

Vikingetiden (800 - 1050 e.Kr.)

Mammen

Vikingetiden var en tid, hvor befolkningen stadig opdyrkede jorden og boede på deres gård. Samtidig opstod de første egentlige byer som Ribe og Hedeby, og der var en livlig udveksling af varer på kryds og tværs. Både ved krigeriske overfald og ved fredelig handel kom en række genstande til Danmark. Riget samledes omkring en kongemagt med base i Jelling, men med en række støttepunkter rundt om i landet. En stor omvæltning i denne periode blev overgangen til en ny religion. De nordiske guder som Odin og Thor blev forkastet til fordel for kristendommen. Landet var under påvirkning udefra, hvilket førte til store forandringer.

 Vikingerne var ikke specielt troende. troen var baseret på sædvane, og at man mente, at alle folk havde deres egne guder som man respekterer. Vikingernes tro var altså tolerant overfor andre trosretninger, men samtidig eksklusiv for vikingerne. Nordiske religion var med til at gøre dem til dedikerede krigere, der altid kæmpede voldsomt, som gjaldt det livet ... eller måske skulle man sige, at det gjaldt døden: Asetroen, der er beskrevet i den nordiske mytologi, fremhæver, at en rigtig mand skal dø i kamp, for at ende sine dage som kriger i Asgård blandt guderne. En vikingekriger, der dør af alderdom eller sygdom i sin seng, (lider strådøden) og ender i Hel, et trøstesløst sted under Asgård, hvor Hel hersker over de ulykkelige sjæle. En rigtig viking frygtede denne død og var derfor ikke bange for krig og kamp. Man betragter traditionelt vikingernes plyndring i 793 af klosteret Lindisfarne i England som overgangen fra jernalder til vikingetid.

Middelalderen

Romansk alterbord af granit.

Dette romansk alterbord der ses på billedet er fundet i Rødding kirke i Salling.

Det er opbygget af en enkelt blok granit. I midten er der en fordybning der kaldes for en helgengrav. Den har indeholdt alle mulige relikvier, genstande man mente var hellige.

1100-tallet.

Korsfæstelsesgruppe

Den korsfæstede Kristus, sammen med Maria og Johannes lavet i egetræ. Det er en kunstnerisk nyskabelse af vesteuropæisk – måske fransk oprindelses. Kronen er skiftet ud med en tornekrone.

Figurerne sad på en bjælke i korbuen med fronten mod menigheden. Heraf kom navnet korbuekrucifix.

Ca. 1200

Rørby kirke ved Kalundborg.

Epitafium fra Holbæk kirke med udskæringer af Lorents Jørgensen fra o. 1660. Rammens motiver er dyder i skikkelse af kvinder med hver deres kendetegn, attributter.

A: Kærlighed med børn.

B: styrken med søjle.

C: Retfærdigheden med sværd, vægt og bind for øjnene.

D: Tro (korset mangler)

E: Håb med anker

F: Mådehold skænker vin

G: Visdom med spejl og slange.
Tilsammen giver de en smigrende karakteristisk af den afdødes egenskaber.

Tro under enevældet.

Pengetavler:

På dette billede ses en såkaldt pengetavle, fra 1700 tallet.

Pengetavlen er fra Skt. Petri Kirken i midten af København.

Pengetavlen blev brugt af kirken til at samle penge ind, som skulle bruge på de fattig.

På pengetavlen står der ”Für die Armen”. Det hænger sammen med at kirken var en samlingspunkt for Københavns politiske, økonomiske, kulturelle og militære elite, der ligesom hoffet først og fremmest brugte tysk.

Grunden til vi har valgt pengetavlen, er at den for os er et tydeligt eksempel hvordan man har bruget tro og kirkens herredømme til at hjælpe de fattige.

Konfirmationsattest

Er noget man fik efter man var blevet konfirmeret, og uden konfirmationsattesten kunne man ikke få en skudmålsbog. Og en skudmålsbog var nødvendig hvis man skulle arbejde udensogns, idet den skulle vises til degnen eller klokkeren for at man kunne blive indtegnet til den tvungne altergang.Så hvis du ville ud og arbejde andre steder end lige i din hjemsogn så var en konfirmationsattest altafgørende

Dåbsmønter.

Dåbsmønter bliv givet som en faddergave til nyfødte børn.

Disse dåbsmønter er fra Vestjylland omkring 1650 – 1660.

ældre stenalder

En jættestue er et gravanlæg fra 
En jættestue er et gravanlæg fra bondestenalderen bygget af meget store sten dækket af en jordhøj. I lighed med dysserne kaldes jættestuer også for megalitgraveller storstensgrave. En jættestue består af et kammer, der kan være af forskellig udformning, og hvorfra der går en lang gang, som fører til højens yderside. Langs denne yderside er der anbragt mægtige randsten. Arkæologer vurderer, at der blev bygget omkring 40.000 store stengrave i årene fra omkring 3.500 til 3.000 før vor tidsregning. Kun cirka 500 af de store jættestuer er i dag bevaret.











Jægerne begravede deres døde på bopladsen. Gravene var ikke tydeligt markeret og blev ofte forstyrret af senere begravelser. De knoglestumper af mennesker, som ofte ligger på bopladserne, er derfor ikke tegn på kanibalisme. Nogle døde blev brændt, hvorefter knogleresterne blev begravet i en lille grube. De fleste grave indeholder dog udbrændte lig - ofte flere personer i samme grav. Karakteristiske for jægerkulturen er okkergrave, hvor pulveriseret rødokker blev spredt over den døde. Okkerets blodrøde farve havde måske en magisk betydning for den dødes efterliv i åndernes verden.

Sygdom, uheld og dårlig jagtlykke kunne ramme pludseligt. Indridsede mønstre på mændenes våben og amuletter hos kvinder og børn viser jægerfolkets forsøg på at afværge negative kræfter, Onde øjne ved hjælp af magi. Som andre jægerfolk troede man, at der bag den synlige verden gemte sig en anden verden befolket af usynlige ånder. Disse ånder som bl.a. stammede fra døde dyr og mennesker, havde en stor indflydelse og kunne påvirkes gennem ånder. 

j

En jættestue er et gravanlæg fra bondestenalderen bygget af meget store sten dækket af en jordhøj. I lighed med dysserne kaldes jættestuer også for megalitgraveller storstensgrave. En jættestue består af et kammer, der kan være af forskellig udformning, og hvorfra der går en lang gang, som fører til højens yderside. Langs denne yderside er der anbragt mægtige randsten. Arkæologer vurderer, at der blev bygget omkring 40.000 store stengrave i årene fra omkring 3.500 til 3.000 før vor tidsregning. Kun cirka 500 af de store jættestuer er i dag bevaret.
Jægerne begravede deres døde på bopladsen. Gravene var ikke tydeligt markeret og blev ofte forstyrret af senere begravelser. De knoglestumper af mennesker, som ofte ligger på bopladserne, er derfor ikke tegn på kanibalisme. Nogle døde blev brændt, hvorefter knogleresterne blev begravet i en lille grube. De fleste grave indeholder dog udbrændte lig - ofte flere personer i samme grav. Karakteristiske for jægerkulturen er okkergrave, hvor pulveriseret rødokker blev spredt over den døde. Okkerets blodrøde farve havde måske en magisk betydning for den dødes efterliv i åndernes verden. 

Sygdom, uheld og dårlig jagtlykke kunne ramme pludseligt. Indridsede mønstre på mændenes våben og amuletter hos kvinder og børn viser jægerfolkets forsøg på at afværge negative kræfter, Onde øjne ved hjælp af magi. Som andre jægerfolk troede man, at der bag den synlige verden gemte sig en anden verden befolket af usynlige ånder. Disse ånder som bl.a. stammede fra døde dyr og mennesker, havde en stor indflydelse og kunne påvirkes gennem ånder. 

j

Danmarks renæssance og reformation

Middelaldersamlingen er i høj grad en samling af kunst og kunsthåndværk. Ud af Danmark ca 2000 sognekirker er omkring 1500 bygget i middelalderen. Disse kirker har fungeret som museer og kirkeudstyret oplyser om tro og religøse ceremonier. På billede ser vi Jesusbarnet foran Kongen om i dette tilfælde kunne være hans far "gud" Til venstre er en af guds repræsentanter som kunne være en pave eller biskop. Til højre ser vi Jomfru Maria klædt i smukke klæder, de tre personer bagved ser nærmest guddommelig ud.

På Billede ser vi brudekronen som blev fundet i middelfart i 1933 under et hus på byens torv. Den er fra katolicismens sidste tid i Danmark og formodenligt gemt i 1525. kroner er ikke bevaret fra Danske fyrster derfor er brudkronen meget værdifuld, som muligvis har tilhørt en Maria-figur.

Profileret ribbesten

Vor frue Kirke Roskilde

Folk og nation 1848-1915
	Christian 8. døde i 1848. Tronskiftet banede vejen for en ny forfatning, men kastede samtidigt landet ud i en regulær borgerkrig med hertugdømmerne, som også kæmpede for frihed. Forud var gået en folkelig vækkelse inspireret af den nationalromantiske dyrkelse af det danske landskab og det danske folk - et folk, som først og fremmest var repræsenteret af bønderne. Det var en periode, hvor skolen fik en stadig mere betydningsfuld rolle for dannelsen af det folk, som nu skulle udgøre nationalstatens grundlag. Udstillingen fortæller om den økonomiske og sociale baggrund for nationalstaten. Det var først og fremmest de gennemgribende reformer, der forvandlede fæstebønder til selvejere og indførte markedsøkonomi i det danske landbrug. I kølvandet på reformerne voksede stærke folkelige bevægelser frem fra andels- og husmandsbevægelse til arbejderbevægelse. Det var også opbruddets periode, hvor husmænd og landarbejdere, der blev landboreformernes tabere, i overvældende tal søgte at realisere drømmen om et bedre liv ved at søge ind mod byerne eller udvandre fx. til USA.