redegørelse af de danske opdagelser og kolonier.

guldkysten:

den danske og norske besejling af Afrikas vestkyst begyndte i 1650. det dansk-norske samarbejde anlagde til sammen 6 forter på en gyldne kyst i en perioden 1650'erne-1780'erne. Det var først i 1755 den danske stat overtog administrationen af guldkysten, hvilket gjorde at det mest var private danske tilflyttere der stod for handlen indtil da. De danske handelsfolk var derfor ikke særlig involverede i den kendte trekantshandel mellem Europa Caribien og Afrika. I 1600-tallet var det guld og elfenben der var den hovedsaglige eksport fra guldkysten, men i 1700-tallet gik man over til menneskehandel. Det dansk-norske samarbejde stod for hovedparten af menneskehandlen i trekantshandelen.

Teankebar:

efter flere århundreders arabisk dominans på krydderi, silke og opium handel til vesten besluttede Christian IV at Danmark skulle være en del af den handel. I 1620 fik Danmark lov til at bygge handelsfortet Dansborg, men dette fort blev begyndelsen på en 255 år lang besættelse af treankebar. 

Grønland:
Grunden til at Grønland blev koloniseret, var at en mand ved navn Hans Egedes, havde en form for mission. Den gik ud på, at gøre eller på Grønland kristen. Men han var dog nødte til at få hjælp, fra de store handdelsgrupper i Bergen. Han skulle også bruge hjælp fra Danmark. For at få den danske konge til at sige ja til at hjælpe ham tilbød Hans Egedes et meget stigende handdelsoverskud. Til gengæld fik Egedes og hans handdelspartnere fra Bergen nogle fordele ved handel mellem grænserne, så de ikke skulle betale told og den slags afgifter. Handdelskompagniet fra Bergen som Egedes havde allieret sig med gik dog konkurs i 1726. Efterfølgende over tog andre handdelskompagnier handlen på Grønland i 48 år. I 1774 overtog regeringer så alle handdelsrettigheder, to år efter kom der ordentligt gang i den kongelige Grønlandske handel. Danmark gjorde da sådan, at der ikke var nogen handdelskompagnier, fra udlandet der måtte handler med Grønland.

De vestindiske øer:

De danske købmænd ønskede, I 1600-tallet, at tjene penge på at handle med sukker, tobak og kaffe. Derfor rejste danskerne til den caribiske ø Sankt Thomas, senere også ørene Sankt Jan og Sankt Croix . De startede kolonier til at dyrke og handle med tropevarer som sukker og bomuld. De dansk vestindiske øer deltog i Trekantshandlen hvor de byttede våben for slaver til alle deres marker. Økonomien i Dansk Vestindien var fuldstændig baseret på slaveri indtil det blev skaffet af vejen i 1848. Da kom kolonierne ind i en lille økonomisk krise. Dansk Vestindien var besat af Storbritannien i perioden 1802–1803 og 1807–1815 i forbindelse med Englandskrigene, dette viser det var et meget eftertragtet sted.