Hvorfor drog Spanien af sted?
I slutningen af 1400 tallet, steg priserne på luksusvare kraftigt, pga. skatter og afgifter påkrævet af kolonierne som England havde et bredt monopol på. Det opfordrede lande som Spanien og Portugal til at finde alternative ruter til Østen.[1] I 1492 sætter Christoffer Columbus sejl for at finde en rute mod vest, som var hurtigere og nemmere end sejladsen omkring Kap Det gode Håb (med andre ord, hurtigere end syd om Afrika). Efter 33 dags sejlads lander han på Bahama-øerne. I 1493 vender han tilbage til Spanien, og siger han har fundet Indien og rigdomme. Det blev dog tydeligt at det ikke var Indien, men et hidtil ukendt kontinent man var støt på. Columbus døde i 1506 uden at have fundet Indien. Amerika blev opkaldt efter Amerigo Vespucci. [2]

Hernan Cortez og hans møde med aztekerne
I den nye verden fandtes der allerede højt civiliserede samfund. Et af disse var Aztekerne, som befandt sig i Mellemamerika, det som i dag kaldes Mexico.[3] Mellem 1520 og 1526 modtog Spaniens konge breve fra hans udsendte leder Hernan Cortez. Cortez beretter om mødet med aztekerne. Han fortæller hvordan aztekerne mildest talt bliver slagtet. Op i mod 50.000 azteker dør i deres forsøg på at forsvare deres by. Kampen ophører først da spanierne tager byens leder til fange. De giver ham valget om han vil døbes ind i kristendommen, eller blive brændt på bålet. Først nægter han at blive døbt, men da han står på bålet ændre mening. De tager ham ned fra bålet, lader ham døbe, for derefter at kvæle ham. Ligeså snart den øverste magtindehaver var taget ud af spillet, var aztekerne som hovedløse kyllinger, i den forstand at de altid agerede på den øverste høvdings befaling. [4]

---

[1] Overblik, verdenshistorien i korte træk, af Ulrik grubb, Knud Helles og bente Thomsen, forlag: Gyldendal. Kap 7, side 80

[2] Overblik, verdenshistorien i korte træk, af Ulrik grubb, Knud Helles og bente Thomsen, forlag: Gyldendal. Kap. 7, side 82

[3] Overblik, verdenshistorien i korte træk, af Ulrik grubb, Knud Helles og bente Thomsen, forlag: Gyldendal. Kap. 7. Side 82

[4] Bilag: Systime, De store opdagelser, Thomas Ohrt, 2001 Side 71 & 72