fredag den 11. november 2011


Opdagelserne

Spanien og Portugal var de første der begyndte at rejse ud i verden, men de var bare ude efter guldet og kunne ikke finde ud af at få gavn af deres forbindelser. De fik en økonomisk fordel, fordi at de kunne tiltrække befolkningsgrupper, som var kvalificerede og som kunne få økonomien til at stige. De var dog så dårlig til at holde det kørerne at de i slutningen af 1500 tallet blev så svækket at de ikke længere kunne opretholde handlen.

England og Nederlandene var gode til at udnytte deres forbindelser.
Det var også England der i år 1700 overtog Nederlandenes rolle som den mest betydningsfulde søfartsnation og kolonimagt i verden. Efter at den ellers uovervindelige Armedas led sit første nederlag i 1588, blev der krig mellem Spanien og England helt frem til 1604. England endte med at overtage Spaniens handel på havet. De næsten 300 år for england gav dem meget store indtægter som blev brugt til at opbygge virksomheder og handelsflåde. Det betød at de fik en stabil indkomst. (1)

Kilde: Hollandsk Handelsdominans.
Hollænderne var gode handels mænd de byggede deres skibe selv med deres eget træ. De havde mange skibe i forhold til Frankrig og Holland lavede deres skibe en fjerdedel billigere ind Frankrig. Holland arbejdsløn var også lavere og de sparede meget på maden de spiste. Franskerne gik meget op hvad de fik at spise, de ville have frisk kød.

Franskmændene havde brug for 12 sømænd til at bruge deres skibe hvorimod at hollænderne kun skulle buge 8. Dette var en kæmpe fordel fordi så kunne hollænderne bemande flere skibe og derfor transportere mere gods og gøre det hurtigere.

I Amsterdam er der et forsikringsselskab med 60 krigsskibe, som eskortere handelsskibe. Så de ikke bliver plyndret af sørøver. Frankrig har forsøgt at drive handel på Norden, men har ikke haft noget beskyttelse, så de er blevet plyndret.
Det har derfor været svært at holde handlen i Frankrig, for den nye generation har ikke ville tage chancen med den handelsvej. Da de har set hvordan det er gået før hen. I Holland fulgte de i deres fars fodspor fordi at den form for handlen gik godt. Sønnerne giftede sig ind i andre købmandsfamilier, så de kunne samarbejde og tjene flere penge.(2)

Kilder:
(1)Overblik, verdenshistorien i korte træk af Ulrik Grubb, Knud Helles og Bente Thomsen. Forlag gyldendal.

(2)Hollandsk Handelsdominans, bogen er skrevet af købmanden Jacgues Savary og hedder Le Parfait Negociant.

Gruppe 6. Mark Newman, Helena, Maria Christiansen, Line Bentzen.





Hvorfor drog Spanien af sted?
I slutningen af 1400 tallet, steg priserne på luksusvare kraftigt, pga. skatter og afgifter påkrævet af kolonierne som England havde et bredt monopol på. Det opfordrede lande som Spanien og Portugal til at finde alternative ruter til Østen.[1] I 1492 sætter Christoffer Columbus sejl for at finde en rute mod vest, som var hurtigere og nemmere end sejladsen omkring Kap Det gode Håb (med andre ord, hurtigere end syd om Afrika). Efter 33 dags sejlads lander han på Bahama-øerne. I 1493 vender han tilbage til Spanien, og siger han har fundet Indien og rigdomme. Det blev dog tydeligt at det ikke var Indien, men et hidtil ukendt kontinent man var støt på. Columbus døde i 1506 uden at have fundet Indien. Amerika blev opkaldt efter Amerigo Vespucci. [2]



Hernan Cortez og hans møde med aztekerne
I den nye verden fandtes der allerede højt civiliserede samfund. Et af disse var Aztekerne, som befandt sig i Mellemamerika, det som i dag kaldes Mexico.[3] Mellem 1520 og 1526 modtog Spaniens konge breve fra hans udsendte leder Hernan Cortez. Cortez beretter om mødet med aztekerne. Han fortæller hvordan aztekerne mildest talt bliver slagtet. Op i mod 50.000 azteker dør i deres forsøg på at forsvare deres by. Kampen ophører først da spanierne tager byens leder til fange. De giver ham valget om han vil døbes ind i kristendommen, eller blive brændt på bålet. Først nægter han at blive døbt, men da han står på bålet ændre mening. De tager ham ned fra bålet, lader ham døbe, for derefter at kvæle ham. Ligeså snart den øverste magtindehaver var taget ud af spillet, var aztekerne som hovedløse kyllinger, i den forstand at de altid agerede på den øverste høvdings befaling. [4]




[1] Overblik, verdenshistorien i korte træk, af Ulrik grubb, Knud Helles og bente Thomsen, forlag: Gyldendal. Kap 7, side 80
[2] Overblik, verdenshistorien i korte træk, af Ulrik grubb, Knud Helles og bente Thomsen, forlag: Gyldendal. Kap. 7, side 82
[3] Overblik, verdenshistorien i korte træk, af Ulrik grubb, Knud Helles og bente Thomsen, forlag: Gyldendal. Kap. 7. Side 82
[4] Bilag: Systime, De store opdagelser, Thomas Ohrt, 2001 Side 71 & 72

Gruppe 1

Navigation: Som udgangspunkt navigerede man på havet ud fra landkending, og sejlede derfor ikke ret langt fra kysten, da man skulle bruge den til at styre ud fra.
I omkring 1200-tallet kom kompasset til Europa fra Kina, og det betød at man ikke mere behøvede sejle efter landkending, da man nu ved hjælp af kompasset kunne sejle ud fra en angivet kurs.
Der ud over brugte man også loggen under sejlads, da denne kunne angive skibets fart, og var dermed et redskab til at beregne en ca. rejsetid.
Man brugte også meget stjerner til at navigere efter, og på den nordlige halvkugle, var især Nordstjernen god at sejle efter, da den stå næsten på en lige linje med jordens akse, og derfor ikke flytter sig ret meget i løbet af en nat.
Det var dog kun på den nordlige halvkugle, man kunne navigere ud fra Nordstjernen,tter sig ret meget i løbet af en nat. regne en og kun om natten, så for at kunne navigere ud fra andre punkter beregnede man breddegraderne, det gjorde man ud fra kendskab til matematikken, og man kunne på denne måde, ved at måle vinklen på solhøjden beregne breddegraden.
I 1400-tallet blev der dog i Portugal udarbejdet en tabel over solhøjde, der gjorde det let hurtigt at omsætte målingerne til breddegrader, og dermed til hvilken position man befandt sig på. Man Kunne dog ikke beregne den præcise position, da man stadig ikke kendte til beregningen af længdegrader. Denne kundskab fik man først kendskab til omkring 1700-tallet hvor kronometeret blev udviklet. Det var først efter denne tid, at man i stor grad begyndte at sejle over Atlanterhavet, og alle disse opfindelser har tilsammen gjort, at man fik kendskab nok til navigation, til at sejle over Atlanterhavet med stor præcision. (Overblik s. 81)

Kartografi: Omkring 1300-tallet beskrev Ptolemæus jorden som rund, og lavede et kort over dette. Det var dog først ca. 1000 år senere, i 1400-tallet, at det begyndte at blive en almindelig betragtning hos de skibssejlende, at jorden var rund. Det tog meget lang tid før det blev en accepteret viden, da dette stred mod mange tidligere opfattelser indenfor kristendommen, og derfor modsagde mange af de opfattelser man tidligere havde haft om verdenen.
Det var først efter 1400-tallet, at man begyndte at indsamle den kendskab til kort man havde, og dermed prøve at sammensætte et samlet verdenskort. (Overblik, s. 82)

Skibstyper: Karavellen og Karakken var to meget brugte skibstyper i 1400-tallet. Karavallen var ikke et særligt stort skib, det bestod af 2-3 master, og kunne rumme en besætning på ca. 15-25 mand. Det blev hovedsageligt brugt til udforskning, men havde dog enkelte kanoner med sig, for evt. at kunne forsvare sig.
Ud over karavellen var karakken også en udbredt skibstype, den var en del større end karavellen, og kunne rumme en besætning på op til 300 mand.
Man udviklede en kombination af de to sejl latinersejl og råsejl, der var gode til henholdsvis at holde skibet stabilt eller at give god fart. Denne kombination af de to sejl, gjorde at man kunne tilbagelægge lange afstande med en god stabilitet, og var derfor velegnet til lange sejlture bl.a. over Atlanten. (Overblik, s.83)

Tordesillas-Traktaten: I Tordesillas traktaten er der beskrevet hvordan Spanien og Portugal fik delt en stor del af verden mellem sig. Dette skete med pavens velsignelse, og de to lande var på dette tidspunkt meget dominerende, og havde stor betydning for opdagelsen af nye verdensdele.
Tordesillas traktaten er et eksempel på hvordan både navigation, kartografi og udvikling af skibstyper og sejl har påvirket evnen til at rejse ud og opdage verdenen, og dermed få et større kendskab til verdenen. (Overblik, s. 85)

Overblik – verdenshistorien i korte træk
Ulrik Grubb, Knud Helles og Bente Thomsen
1. udgave, 7 oplag 2008
Gyldendal. 

Trekantshandlen.

Gruppen 5. (Martin, Gorm, Gustav og Mark Warren. )  

Betegnelsen ”Trekantshandlen ” dækker over den handel som forgik mellem den vestelige Afrika, det amerikanske kontinent og Europa. Starten på handlen begyndte omkring 1510, da Spanien fragtede slaver fra Afrika til Vestindien[1].

De europæiskes land begyndte nu at sende skibe til den vestlige del af Afrika, hvor skibene lagede til og købte slaver af forskellige stammer, der holdte til ved kysten. De indkøbte salver blev solgt af afrikanere, som havde taget slaverne til fange fra andre konkurerne stammer ol[2].

Efter at være blevet købt på den afrikanske vestkyst blev skibene sejlet videre til den amerikanske vestkyst og de vestindiske øer. Her byttede eller solgte europærerne slaverne til råvarer som sukker, bomuld og tobak mv.  

Salverne blev brugt til det hårde arbejde i sukker,-bomuld,- og tobak markerne. 

Denne handle som gik over Atlanterhavet menes at havde bragt omkring 11. mio. sorte afrikanere over til det amerikanske kontinent[3].

At transportere slavere til sukker,-bomuld,- og tobak markerne var en farlig investering. Udover den tydelige fare for at miste et skib ved et forlis eller skibbrud, var der også den risiko at nogle af de indkøbte slaver havde sygdomme, der kunne smitte resten af slaverne på skibet, som derved døde eller ikke kunne sælges.[4]     

Fra rejsens start til sømændene igen gik i land i deres hjemland gik der ca. et år.
Skrevet af Mark Warren.


Kildekritisk analyse af
Problemer på slaveoverfarten

Historien er skrevet af kaptajn Thomas Phillips. Han var kaptajn på slaveoverfarten fra Cape Coast på guldkysten til Barbados. Det ser genskrevet ud men, beretningen om at det er ham der skriver virker troværdigt. Han tog 1300 slaver med ombord på skibet, men mange flygtede fra skibet igen og enten druknede de eller også blev de ædt af hajer.  For slaverne var det som helvede at komme på skibet, selv om det er bedre der hvor de kommer til at bo. Men hjem er hjem og hjem vil altid være ens hjem. Thomas phillips er kold, iskold selv om han har mistet en masse negre tænker han bare på at han har mistet penge. Der er heller ingen følelser indblandet, når han snakker om at de begår selvmord. Officerene på hans skib, siger “for at skræmme dem, hvis du skærer et lem af dem vil de ikke begå selvmord eller vende hjem”. Men det ville Kaptajnen ikke være med til, heller ikke lade officerene gøre det, så lidt human var han da.
Skrevet Martin og Gustav



[1] OVERBLIK – VERDENSHISTORIE I KORTE TRÆK.  Side 105 Ulrik Grubb,Knud Helles og Bente Thomsen
[2] Ibid.
[3] OVERBLIK – VERDENSHISTORIE I KORTE TRÆK.  Side 106 Ulrik Grubb,Knud Helles og Bente Thomsen
[4] Ibid.

redegørelse af de danske opdagelser og kolonier.

guldkysten:
den danske og norske besejling af Afrikas vestkyst begyndte i 1650. det dansk-norske samarbejde anlagde til sammen 6 forter på en gyldne kyst i en perioden 1650'erne-1780'erne. Det var først i 1755 den danske stat overtog administrationen af guldkysten, hvilket gjorde at det mest var private danske tilflyttere der stod for handlen indtil da. De danske handelsfolk var derfor ikke særlig involverede i den kendte trekantshandel mellem Europa Caribien og Afrika. I 1600-tallet var det guld og elfenben der var den hovedsaglige eksport fra guldkysten, men i 1700-tallet gik man over til menneskehandel. Det dansk-norske samarbejde stod for hovedparten af menneskehandlen i trekantshandelen.

Teankebar:
efter flere århundreders arabisk dominans på krydderi, silke og opium handel til vesten besluttede Christian IV at Danmark skulle være en del af den handel. I 1620 fik Danmark lov til at bygge handelsfortet Dansborg, men dette fort blev begyndelsen på en 255 år lang besættelse af treankebar. 

Grønland:
Grunden til at Grønland blev koloniseret, var at en mand ved navn Hans Egedes, havde en form for mission. Den gik ud på, at gøre eller på Grønland kristen. Men han var dog nødte til at få hjælp, fra de store handdelsgrupper i Bergen. Han skulle også bruge hjælp fra Danmark. For at få den danske konge til at sige ja til at hjælpe ham tilbød Hans Egedes et meget stigende handdelsoverskud. Til gengæld fik Egedes og hans handdelspartnere fra Bergen nogle fordele ved handel mellem grænserne, så de ikke skulle betale told og den slags afgifter. Handdelskompagniet fra Bergen som Egedes havde allieret sig med gik dog konkurs i 1726. Efterfølgende over tog andre handdelskompagnier handlen på Grønland i 48 år. I 1774 overtog regeringer så alle handdelsrettigheder, to år efter kom der ordentligt gang i den kongelige Grønlandske handel. Danmark gjorde da sådan, at der ikke var nogen handdelskompagnier, fra udlandet der måtte handler med Grønland.

De vestindiske øer:
De danske købmænd ønskede, I 1600-tallet, at tjene penge på at handle med sukker, tobak og kaffe. Derfor rejste danskerne til den caribiske ø Sankt Thomas, senere også ørene Sankt Jan og Sankt Croix . De startede kolonier til at dyrke og handle med tropevarer som sukker og bomuld. De dansk vestindiske øer deltog i Trekantshandlen hvor de byttede våben for slaver til alle deres marker. Økonomien i Dansk Vestindien var fuldstændig baseret på slaveri indtil det blev skaffet af vejen i 1848. Da kom kolonierne ind i en lille økonomisk krise. Dansk Vestindien var besat af Storbritannien i perioden 1802–1803 og 1807–1815 i forbindelse med Englandskrigene, dette viser det var et meget eftertragtet sted.

Opdagelserne - Gruppe 7

Redegør for Portugals rolle i de europæiske opdagelser.

En af de første gange portugiserne rejste afsted på en af deres store ekspeditioner var i slutningen af 1300 tallet. Grunden til de gjorde det var pga en akut guldmangel i Portugal. I 1415 erobrer de så den marokkanske by Ceuta, selvom dette dog ikke var formålet med deres rejse. Deres primære mission var at finde sejlruten til Asien hvor der eftersigende skulle være store mængder af guld.
Columbus og spanierne mente at man bare skulle sejle direkte i en lige linje ud fra Europa og så ville du komme til Indien. Men portugiserne opdagede at man skulle ned rundt om Kap det Gode Håb på Afrikas sydspids for at komme til Indien. Det var Vasco da Gama der som den første i 1497-1499, sejlede syd om Afrika, videre af nordpå langs Afrikas østkyst og så derfra videre til Kalikut på Indiens vestkyst. Det var denne rejse der skabte grundlaget for Portugals kontrol af alle de eftertragtede varer fra Østen. Efterfølgende erobrede de flere og flere strategiske havne og stræder, som varerne nødvendigvis måtte passere. Fra 1507 til 1515 satte de sig på alle de vigtigste handelsstationer mellem krydderiområderne i Asien og Middelhavet. De besatte ikke store områder, de lokale fyrster fik lov at herske, blot de bare ikke lagde hindringer i vejen for krydderihandelen.

Kildehenvisning –
Overblik Verdenshistorie i korte træk af Ulrik Grubb, Knud Helles og Bente Thomsen - 2006
S. 80 – 86.




Kildekristisk analyse af Manuel I's brev til Ferdinand og Isabella af Spanien.

Det er et brev skrevet i juli 1499 i Lissabon, fra Kongen af Portugal (Manuel I) til herskerne af Spanien (Ferdinand og Isabella). Formålet med brevet er at oplyse dem om portugisernes fund af sejlruterne til krydderihandlen i Indien. Han fortæller også om hvordan portugiserne fremover vil prøve at omvende de lokale indbyggere på alle krydderiruterne til kristendommen, så på de på den måde lettere vil kunne udrydde maurerne (muslimer/arabere).
Brevet er en andenshåndskilde, da det ikke er noget han har deltaget eller medvirket i, men derimod noget han har fået af vide efterfølgende.

Kulturmøder og -sammenstød - Grupper 2


 ”De grusomme spaniere” er en historieskrivning, skrevet af præsten Bartolomè de las Casas. Han har selv oplevet begivenheden, hvilket gør det til en førstehåndskilde, som han har skrevet i 1542. Dette er lige efter begivenheden fandt sted. Han har primært skrevet historien, for at få magthaverne til at gøre noget ved alle grusomhederne som fandt sted.

 Batolomé de las Casas var præst på Columbus’ skib. Han fortæller om de grumsomheder spanierne var med til i 1493. De var ankommet til øen Hispaniola (Den nye verden), hvor der levede indianere. Spanierne viste ingen nåde når de kom til deres landsbyer. De havde faktisk en form for prestige kamp mellem hinanden, hvor det galt om at kunne hugge en indianer midt over, i ét hug. De tog endda børnene i benene og slyngede deres hoveder mod klipperne. Mange indianere flygtede op i bjergene eller hængte sig selv, fordi de kunne kunne sen en anden udvej. På et tidspunkt begyndte spanierne dog at få nogle indianerne til at arbejde i minerne, men 90 % af dem var døde efter 3 måneders tid. I den periode 3-4 måneder hvor Batolomé de las Casas var på øen, døde der ca. 6000 børn, pga. de blev frarøvet deres forældre.


Batholomé de las casas beskriver episoden med had til spaniernes opførelse. Han beskriver dem meget babarisk, men han fortæller ikke om indianernes opførelse. Det kunne jo godt være at indianerne gjorde meget modstand da spanierne kom til deres land.
Uddrag af Batholomé de las casas: “Brief Report on the Destruction of the Indians” fra 1542.


torsdag den 3. november 2011

Vinderen af fotosafari/blog-konkurrencen

Øv, det blev desværre ikke os! Her kan I se rektors udtalelse:

Begge klassers grupper demonstrerer, de har sat sig ind i det område, de fik tildelt. De har udvalgt nogle relevante ting fra udstillingen og har i overvejende grad skrevet nogle gode beskrivelser i et let forståeligt sprog.
Billedsiden fungerer godt, især de billeder, som grupperne selv har taget på Nationalmuséet.
Vinderen er den klasse, der samlet set har udarbejdet en blog, hvor tekst, billeder og lay-out går op i en højere enhed. Og det er 1p.
Tillykke!
Jesper Vildbrad
Rektor

fredag den 30. september 2011

Velfærdssamfundet 1915-2000

Dansker i tysk uniform
Nogle danskere valgte at komme i tysk uniform, fordi de har ment at det var det rigtige. De danskere har støttet op om de holdninger de nazistiske soldater stod for.
De danskere der boede i Tyskland, men følte sig helt danske, blev tvunget til at kæmpe for Tyskland.

På et tidspunkt blev det synligt for danskerne at der også var en anden tro, nemlig jøderne. I 1943 begyndte tyskerne at gå efter de danske jøder. Men de fik ikke ram på så mange, da de danskere der var i krig for Tyskland, hjalp dem over til det neutrale Sverige. Omkring 7000 jøder nåede at flygte til sikkerheden i Sverige.





 Seksualitet
I 70'erne mente man at seksualiteten blev undertrykt i ægteskabets rutine. I mange religioner var det ikke tilladt at være seksuelt aktiv før ægteskabet.
Men i 80'erne vendte sex tilbage i parforholdene, og stort set al sex var tilladt, så længe det var sikkert.
I 1989 indførte Danmark registreret partnerskab mellem homoseksuelle som det første land.
Bare for 10 år siden, måtte man ikke have sex før ægteskabet, men nu er det også tilladt mellem homoseksuelle.







Christiania  
Fristaden Christiania blev etableret i 1971, hvor unge og især hjemløse flyttede ind og snart blev det 34 hektar store område befolket og gjort til et socialt eksperiment med egne instutioner.
Fristaden har igennem årene blevet truet med nedlæggelse. Den åbenlyse handel med hash har ikke gjort indstillingen til området bedre. Dog er Christiania blevet et af Københavns største turistmål.
De mennesker der bor i Christiania er ikke typiske kristne, men de prøver at finde ud af deres religion.

tirsdag den 27. september 2011

Kvinden fra himlingøje, kvinden fra Huldremose og Gundestrup-kedlen

 Kvinden fra himlingøje

På billedet ser vi skelettet af en kvinde imellem 40-50 år fra 1949-2, første halvdel af 3 årh. e.Kr. Kvinden havde et stort dragtspænde af sølv med runeindskrift, og fem mindre sølvspænder. I munden har kvinden et guld-stykke, en såkaldt Charonsmønt som betaling til rejsen til dødsriget. 
  I jernalderen blev de døde enten begravet eller brændt på et bål. Resterne fra bålet blev lagt i en krukke og begravet i jorden. Det var almindeligt at få ting med i graven. Formentlig troede jernalderfolket, at man skulle bruge tingene i et liv efter døden. Gaverne kunne være lerkar med mad, personens ejendele, krigerudstyr, red-skaber, smykker og ædelt metal.  Man ved ikke helt hvilken tro man havde dengang, men måske en frugtbar-hedsreligion.


 Kvinden fra Huldremose 
 
I 2. årh. f.Kr. blev liget af en kvinde lagt i en gammel tørvegrav i Huldremosen. Et voldsomt hug, med et skarpt redskab, havde hugget højre overarm næsten over, inden kvinden døde. De særlige iltfattige forhold i mosen gjorde at kvinden blev bevaret som moselig med hud, hår, tøj og maveindhold. Hun blev fundet og gravet op i 1879, da en arbejder skar tørv i Huldremose. Som de fleste moselig, der er fundet i Danmark, var kvinden fra Huldremose fuldt påklædt. Hun var iført en nederdel af uld, et tørklæde og to skindkapper. Kvinden var mere end 40 år gammel, da hun endte i mosen. Hun var altså en ældre kvinde, når man ser på levealderen i jernalderen. Fundet af hende har givet næring til mange forskellige diskussioner og tolkninger gennem tiden. En mulig tolkning er, at hun blev dræbt og efterfølgende ofret i mosen.



Gundestrup-kedlen








 I 1891dukkede en kostbar sølvkedel, Gundestrup-kedlen, op under tørvegravning i Rævemosen i Him-merland. Og den menes at være uhyre værdifuld i sin tid. Kedlen var sat ud i mosen - et værdifuldt offer til de højere magter. Dens motiver drager beskuerem ind i et fremmed univers langt fra den befolkning, som satte den ud i den nordjyske mose. Elefanter, løver og flere guder fremstillet i en fremmed stil viser kedlens oprindelse i fjerne egne mod syd eller sydøst.   Og det er sagt at den enten er et krigsbytte fra thrakerne, fra formentligt Sydvestrumænien eller Nordvestbulgarien, da den har mange forskellige mønstre fra deres teknik. Den kunne også have været en gave til en stor høvding. Dvs. at den kan have været stjålet eller vundet i kamp, eller givet til en stor høvding i håb om at der kunne være fred. Præcist hvor den blev skabt, står åbent. Kedlen kan være brugt som beholder ved rituelle drikkegilder.  



Skrevet af Rasmus Nielsen, Pernille Visby & Sarah Hertz.